Enkelte kort stand betegnelser
Alle kort er i god stand, Near mint, medmindre andet er angivet.
Betegnelser:
Mint
Et kort i Mint condition er i nærmest perfekt stand - bedre stand end hvad man kan forvente fra et forseglet produkt.
Kortet har ingen ridser, buk, misfarvninger eller lignende.
Det vil oftest ikke gøre en forskel ifht. et korts pris om det er Mint eller Near Mint - i tilfælde af særligt sjældne og eftertragtede kort er det dog angivet hvis der er tale om et kort der netop er Mint. I så fald kan det være en god idé at få vurderet og "gradet" kortet - du kan læse mere om dette under "Gradede kort" længere nede.
Near Mint
Et kort i Near Mint condition er i den stand man kan forvente fra et forseglet produkt, fx en booster pack. Nogle kalder nyligt åbnede kort for "booster fresh" - disse vil oftest være Near Mint.
Der kan forekomme meget let slitage, eksempelvis på overfladen, i kanter og/eller i hjørner.
Nogle gange vil et kort der faktisk er Mint condition være angivet som Near Mint - derfor bruger nogle folk udtrykket "NM/M", altså "Near Mint eller Mint".
Excellent
Et kort i Excellent condition har let slitage.
Kortet er i generelt flot stand, men har lidt tegn på brug, og det kan være tvetydigt om det stadig er Near Mint.
Good/Light Played
Et kort i Good/Light Played condition har tegn på at være blevet spillet, opbevaret eller transporteret uden kortlommer, på tværs af flere spil.
Kortet kan eksempelvis have ridser på overfladen og være let flosset i kanten.
Nogle vælger at opdele Good og Light Played i forskellige stande, men hos os hører de under samme stand da forskellen mellem dem er meget lille.
Played
Et kort i Played condition lader til at have været spillet uden kortlommer igennem en længere periode med hyppig håndtering.
Kanten og hjørnerne kan være flossede, overfladen kan være markant ridset, og der kan forekomme tekst eller stempel ligesom ved Light Played condition.
Poor
Et kort i Poor condition er meget slidt, og kan være decideret ødelagt og uspilbart.
Kortet kan være flosset, ridset og have små "hak" i overfladen, og der kan være skrevet på kortet (fx hvis det har været brugt som proxy for et andet kort).
Kortet kan også være knækket eller bukket, kan have markante flænger eller skæremærker, og kan ligefrem mangle en eller flere små dele (fx den yderste del af et hjørne).